Jobsøgning - få 5 gode råd til (forhåbentlig) at komme forrest i køen

Jobsøgning – få 5 gode råd til (forhåbentlig) at komme forrest i køen

Hvad enten du reflekterer på et stillingsopslag eller søger uopfordret, er jobsøgning ikke bare noget, der kan standardiseres eller udføres som samlebåndsarbejde. Hvis du vil øverst i bunken og forrest i køen til en jobsamtale, skal du arbejde for sagen.

Husk, at en ansøgning er din chance for at præsentere dig selv for en potentiel arbejdsgiver. Derfor skal du sørge for, at den afspejler din professionalisme og din evne til at opfylde virksomhedens behov.

Vi har samlet fem gode råd til dig, der vil gøre en ekstra indsats i arbejdet med jobsøgning.

Struktur på din jobsøgning

Ring og stil spørgsmål

Start med at undersøge den virksomhed, du søger job hos. Ring til dem. Vis, at du gør en indsats for at forstå deres værdier, kultur, mission og de specifikke krav til den stilling, du søger. Det vil hjælpe dig med at tilpasse din ansøgning til virksomhedens behov og vise, at du har gjort dit hjemmearbejde.

Ved at ringe forbedrer du også dine chancer for at komme til jobsamtale. Du skal ikke bruge opkaldet til at sælge dig selv, du skal kun søge de informationer, du skal bruge. Når du har fået de svar, du søger, kan du bedre skrive en ansøgning om fremtiden og målrette dit CV til den aktuelle anledning.

Skræddersy din ansøgning og fokusér på fremtiden

Undgå at sende den samme generelle ansøgning til flere virksomheder. Tilpas din ansøgning til den specifikke stilling ved at fremhæve de kvalifikationer og erfaringer, du besidder, som er mest relevante for jobbet. Det viser, at du er engageret i netop denne mulighed.

Skriv også noget om, hvordan du har tænkt dig at gribe de opgaver an, som jobbet indebærer. Skriv i fremtid og beskriv, hvad du fremadrettet vil kunne udrette for virksomheden. Ved at fokusere på fremtiden viser du også dit ambitionsniveau.

Brug i det hele taget lidt ekstra tid på at beskrive din motivation for at arbejde i netop det job, du søger. Det vil med fordel kunne sluttes af med at give en god grund til at kalde dig til samtale.

Et overskueligt CV tiltrækker læsere

Dit CV skal være overskueligt og simpelt opbygget for at fange læseren på få sekunder. Brug eksempler og resultater fra tidligere arbejde for at vise dine færdigheder og det, du har opnået. Det vil bidrage til at gøre din ansøgning mere troværdig og vise, hvordan du kan bidrage til virksomheden.

At lave et overskueligt og samtidig informativt CV er en balancegang. På den ene side skal det indeholde alt det, en ny arbejdsgiver skal vide om dine erfaringer, – på den anden side må det ikke være for detaljeret. Når du som voksen søger et nyt arbejde er det ikke interessant, at du gik med aviser som 13-årig, eller at du har spejdernes duelighedsbevis i at slagte en høne.

Lav din egen generalprøve på ansættelsessamtalen

Det mest anvendte spørgsmål til en jobsamtale er dette: ”Kan du give et eksempel?”. Intervieweren elsker at få dig til at tale og komme med uddybende eksempler på det, du fortæller om dig selv. Derfor vil det være en god idé at holde din egen generalprøve og forberede konkrete svar på forskellige former for spørgsmål.

Spørgsmål som ”Hvad har du gjort tidligere?”, ”Hvordan vil du gribe jobbet an?”, og ”Beskriv dig selv som person” er meget anvendte til jobsamtaler. Hvis du har svar på rede hånd og kan uddybe uden at famle efter ordene, er du automatisk foran på point i forhold til dine modkandidater.

Læs omhyggelig korrektur

Stavefejl og uheldige formuleringer kan ødelægge det hele for dig. Helhedsindtrykket af din ansøgning er meget vigtigt. Gennemgå den omhyggeligt for fejl og uheldigt sprogbrug. Det kan også være en god idé at få ven eller et familiemedlem til at læse den igennem for at få feedback på din ansøgning.

Vore eksperter hos DK Vikarservice er klar med kompetent vejledning, hvis du søger hjælp til jobsøgning af enhver art.

FAQ

Prøv at gennemspille en jobsamtale, som du kunne forestille dig den i den aktuelle situation. Jo mere, du er forberedt på spørgsmålene og har svar på rede hånd, jo mere sikker virker du i din fremtræden.

Det er altid en god idé at udforme et overskueligt CV, der kun medtager alle de kompetencer og eksamensbeviser, der er relevante for den pågældende stilling. Alt for mange detaljer kan skræmme nogle læsere væk.

Du vil altid blive lagt mærke til og have større chancer for at komme forrest i køen til en stilling, hvis du viser motivation og interesse med et forudgående telefonopkald.