Ufaglært job - Hvad er mulighederne?

Ufaglært job – hvad er mulighederne?

Mange mennesker er af den opfattelse, at det er svært at finde et ufaglært job nu om stunder. Men det behøver det absolut ikke at være. Det er ofte ikke sværere end at finde et job, der kræver en uddannelse.

Et ufaglært job kan være attraktivt både for dem, der ønsker at gøre det til deres levevej, eller det kan være en måde for nyuddannede at komme i gang på arbejdsmarkedet. Det er også velegnet til dig, der vil tjene ekstra penge, mens du studerer eller er midt imellem to livsfaser.

 

Hvad er mulighederne for et ufaglært job?

Mulighederne er mange. Helt generelt skal du først overveje, om du vil arbejde fuldtid eller deltid, om du vil have et arbejde, som du kan klare hjemmefra og evt. online. Dit valg afhænger ofte af, hvilke lønkrav, du har, og om det skal være et midlertidigt eller et fast job.

De fleste deltidsjob giver i sagens natur ikke så meget i lønningsposen som et fuldtidsjob. Men hvis du eksempelvis er under uddannelse, kan et deltidsjob give et godt supplement til studierne. Desuden er der forskel på lønniveauet afhængig af jobbets karakter. Et ufaglært job som håndværker eller butiksmedarbejder giver som regel en bedre timeløn end et rengøringsjob.

Et fuldtidsjob giver dig naturligvis mere i løn. Også her er der forskel i lønniveauet som nævnt under deltidsjob, men med et fuldtidsjob har du bedre muligheder for at tage overarbejde. Det giver som regel en bedre takst, og det viser også din arbejdsgiver, at du er parat til at give den en ekstra skalle.

Endelig har du også mulighed for at finde ufaglærte jobs, hvor du kan arbejde hjemmefra eller online. Her må vi dog sige, at der er mange om buddet, og det afspejles også i lønniveauet, der som regel er ret lavt for denne type jobs.

 

Start evt. som vikar

Hos DK Vikarservice har vi mange forskellige jobretninger til ufaglærte, hvor der ikke kræves en uddannelse. Så hvis du har planer om at skifte job eller branche, kan du altid finde et job som ufaglært vikar hos os og starte derfra.

Vores speciale er jobs inden for nedenstående fag, men vi har også et godt netværk til kollegaer i vikarbranchen, så kontakt os endelig uanset hvad.

• Maler
• Elektriker
• Tømrer
• VVS
• Smed/svejser
• Produktion/lager
• Arbejdsmand
• Nedriver
• Maskinfører
• Glarmester
• Brolægger

Ud over den aftalte løn får du også feriepenge, weekendtillæg osv., og en yderligere fordel ved at arbejde som vikar er, at vi tager hånd om alt det administrative i forbindelse med dit job.

Der er et gammelt ordsprog, der siger, at ”der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”. Det er måske ikke altid tilfældet, men hvis du lader dig registrere i DK Vikarservices database, kan vi næsten garantere, at ordsproget her hos os bliver ydet fuld retfærdighed.

FAQ

Ja, DK Vikarservice er et vikarbureau, der dækker hele Danmark med faglærte og ufaglærte vikarer inden for håndværk, byggeri, lager og produktion.

Hvis vi ser bort fra jobs som læger, advokater, revisorer osv. er der principielt ingen begrænsninger.

Det er meget branchebestemt, men som udgangspunkt får du altid mindstelønnen, hvis du får job i en virksomhed med overenskomst.

Læs også: